Vi søger en ejendomsadministrator

Trives du med at få ansvar for egen kundeportefølje og samarbejde med gode kollegaer – Så er du måske vores nye ejendomsadministrator?

Vi søger en serviceminded kollega, da vi har og får mange nye spændende opgaver ind. Du skal have en naturlig flair for at hjælpe og servicere vores kunder bedst muligt.

Dine opgaver vil bestå i selvstændigt at tage hånd om en spændende og udfordrende administrationsportefølje, der spænder over opgaver for ejerforeninger og bolig- og erhvervsejendomme. Gennem daglig kontakt med vores kunder, lejere/ejere, leverandører og samarbejdspartnere får du mulighed for at skabe gode, professionelle relationer.

Du kommer til at indgå i et fællesskab med dygtige og kompetente medarbejdere, som du kan spare dig med. Du vil fællesskabet lige så meget, som vi vil – der er en grund til, at vi hedder ”VIdar” – VI løfter i flok.    

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, engagement, service og kvalitet
  • Ansvar og ejerskab for egen kundeportefølje
  • Frihed under ansvar
  • Vi tilbyder en kundeportefølje, som er tilpasset netop dig og dine ønsker/kvalifikationer
  • Stor indflydelse på planlægning af egne opgaver og arbejdsdag
  • Vidensdeling og juridisk sparring med kollegaer og samarbejdspartnere
  • Et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til personlig og faglig udvikling
  • Mulighed for deltagelse i evt. kurser
  • Sociale arrangementer, uformel omgangstone og fleksibilitet

 

Dine kvalifikationer

  • Vi forestiller os at du har en baggrund indenfor bogholderi, ejendomsadministrator, regnskabsmedarbejder/økonomimedarbejder eller administrativ assistent
  • Faglighed, indsigt og erfaring, som du har opnået gennem administrationsarbejdet med kendskab til kontakt med lejer-/ejer-/samarbejdspartnere, flytteopgørelser, bogføring, afstemninger, forbrugsregnskaber, syn, besigtigelse, generalforsamlinger mv.
  • Kendskab til UNIK Bolig eller lignende system indenfor ejendomsadministration
  • Du arbejder struktureret og ansvarsfuldt samt kan overholde deadlines
  • Du motiveres af sparring og vidensdeling med dine gode kollegaer
  • Du er omhyggelig, grundig og sætter en ære i at servicere vores kunder
  • Du har drive og et smil på læben – også når der er travlt

    Arbejdstiden er 37 timer ugentligt eller efter aftale.

    Tiltrædelse hurtigst muligt

    Interesseret?

    Du skal sende din ansøgning, som vi naturligvis behandler fortroligt, til:

    Vidar Ejendomme ApS
    Thomas Koppels Gade 30
    8000 Aarhus C
    Att.: Ejendoms- og udlejningschef Kausi Ilangkovan
    Mail: kil@vidarejendomme.dk

    Vidar Ejendomme ApS er et administrationsselskab etableret i 2006 i hjertet af Aarhus og beskæftiger 24 medarbejdere. Administrationsporteføljen er på over 6000 administrationsenheder og mere end 492.000 m2 bebygget areal, fordelt på ejerforeninger, udlejningsejendomme og ejendomsselskaber. Læs mere på www.vidarejendomme.dk.