Vi søger Financial controller –

hold balancen i regnskabet og din egen hverdag

Vil du kunne gå i dybden med alle facetter af kundens regnskab, når du støtter dem i at forvalte deres ejendomsinvesteringer bedst muligt? Og vil du være tæt på ledelsen i en organisation, hvor vi når i mål ved fælles indsats?

”Hvis du med tiden vil brede dig ud over andet og mere end regnskabsdelen, kan vi tage en snak om det. Generelt har jeg det sådan, at hvis der er noget, man gerne vil, og det ellers kan hænge sammen, får man lov,” siger direktør Marianne Riisbøll Præstegaard.

Velkommen i det gode kollegaskab

Som du kan se på vores hjemmeside, administrerer vi foreninger, erhvervs- og boligejendomme. Men hvad den ikke fortæller er, at vi er 20 kolleger, der møder hinanden med et smil hver morgen. For her lytter vi til hinanden. Uanset om man kommer med et ønske om at dykke ned i nye fagområder eller har brug for hjælp her og nu.

”Vi tør godt at gå til hinanden og sige, at tingene er svære – og så løfter vi i flok og får det løst. På den måde har vi en helt særlig holdånd, hvor vi spiller hinanden gode,” fortsætter Marianne.

Du får ansvaret for din egen kundeportefølje

Du får din egen portefølje med primært regnskabsmæssige opgaver, samtidig med at du også danner parløb med en eller flere af vores administratorer, så I sammen deles om porteføljen. Dit hovedfokus er selvfølgelig den økonomiske del af administrationen – men hvis du på et tidspunkt vil arbejde med flere administrationsopgaver, er der god mulighed for det.

Vi har flere erfarne revisorer på holdet, så du har hele tiden nogen at sparre med. Du planlægger i samarbejde med kollegerne, om du tager hele dagen på kontoret, eller nogle timer eller en hel dag hjemme – men de fleste af os møder ind hver dag, fordi vi ikke kan lade være.

Du bruger bl.a. tiden på at:

  • Stemme regnskaber af og håndtere henvendelser fra kunder, håndværkere og lejere
  • Stå for halvårsbalancer og rapportering til kunde samt klargøring af årsregnskaber til revisor
  • Udarbejde fælles- og forbrugsregnskaber
  • Lave budgetter for foreninger og selskaber
  • Onboarde nye kunder regnskabsmæssigt og lægge åbningsbalancen ind
  • Sparre med dine kolleger – vi har altid to sæt øjne på tingene, inden de bliver sendt ud.

Du er en stolt talnørd og du:

  • Har erfaring med regnskab – både afstemning, debet og kredit samt klargøring til revisor
  • Kender til momsberegninger og delvist momsfradrag
  • Har muligvis erfaring med rapportering i Excel – vi bruger Unik Bolig, men det skal vi nok lære dig op i
  • Vil fællesskabet lige så meget, som vi vil – der er en grund til, at vi hedder ”Vidar” og ikke ”Jegdar”.

Klar til en ejendomsadministration, der er helt sit eget?

Så send os din ansøgning til mrp@vidarejendomme.dk. Vi holder samtaler løbende, så søg snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte direktør og partner Marianne Riisbøll Præstegaard på samme mailadresse eller telefon 20 74 01 30. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vidar Ejendomme ApS er et administrationsselskab etableret i 2006 i hjertet af Aarhus og beskæftiger 20 medarbejdere. Administrationsporteføljen er på over 5500 administrationsenheder og mere end 300.000 m2 bebygget areal, fordelt på ejerforeninger, udlejningsejendomme og ejendomsselskaber.

Læs mere på www.vidarejendomme.dk.

Du skal sende din ansøgning:

Vidar Ejendomme ApS
Thomas Koppels Gade 30, 1.
8000 Aarhus C
Att.: Marianne Riisbøll Præstegaard
Mail: mrp@vidarejendomme.dk