07-11-2024
Vi er tilbage!
Forretningen går godt, og vi er i en stabil vækst rejse. Marianne har overtaget direktørposten og har siden arbejdet med ledergruppen bestående af Lone, Kausi og Britt. Vi har udvidet vores team, så vi ruster os til at blive endnu bedre på nuværende administrationer og klar til flere nye og spændende opgaver. I dag sidder der 29 medarbejdere på vores kontor på Thomas Koppels Gade 30, som har til opgave at administrere og servicere de mere end 6.000 enheder, der er i Vidar Ejendommes portefølje.
Vækstrejsen er ikke slut, og i denne udvikling har ledelsesgruppen arbejdet med omstrukturering af vores organisation, som er en del af vores strategi 2026 – Lidt større endnu bedre. Med Mariannes mangeårige erfaring har hun fået igangsat en lederuddannelse af vores ledere. Omstrukturering skal bidrage til, at beslutningsprocesserne kan håndteres hurtigere, og medarbejderen kan få den fornødne hjælp og viden, hvilket i sidste ende gavner vores lejere og ejere.
Som en naturlig del af udviklingen på vores vækstrejse er Lars blevet til husets udviklingschef. Med hans store indsigt i markedet arbejder han både med projekter for vores kunder og investeringsgrupper og med at finde nye og gode udviklingsprojekter.
Katrine er blevet foreningsansvarlig og har det samlede overblik over alle foreninger.
Strategitur
Sidste år var alle medarbejdere med på strategitur i Sevilla. Her arbejdede vi på, hvilke opgaver vi skulle arbejde med det kommende år, for at forbedre og styrke virksomheden.
I år gik turen til Haraldskær i Vejle, hvor vi havde fokus på at styrke vores strategiområder. Turen bød på brugbare kommunikations- og feedbackmodeller, som vil styrke os som team i vores daglige arbejde. Med disse nye værktøjer ser vi frem til at skabe endnu stærkere resultater sammen!
ESG
I 2023 blev vi udtaget til at være med i EjendomDanmarks bæredygtighedsprojekt med Rambøll, som facilitator. Det er et rigtigt spændende læringsforløb, og det har været med til at give os et bedre fokus på bæredygtighed.
Vi har igangsat arbejdet med vores egen ESG-rapport og efterfølgende vil vi arbejde på en grundig gennemgang af vores kunders energimærkninger.
I vores gennemgang af energimærkerne, har vi forskellige fokusområder, som bl.a. hvordan vi forbruger energi i ejendommene, optimerer energiforbruget og hvordan vi kan skabe en mere bæredygtig livsstil for lejerne.
Vi er i gang med et stort projekt ude på Silkeborgvej i Aarhus, hvor varmeanlægget laves om fra 1 til 2-strengssystem, og radiatorerne flyttes ud inde fra midten af lejemålene ud til under vinduerne. Denne optimering bidrager til en bedre varmekomfort og indeklima og er et skridt mod en mere bæredygtig ejendom.
Der arbejdes også på optimering af kælderlejlighederne, som før bestod af 1-værelses lejligheder med fællesbad, som nu laves om til 2-værelses lejligheder med eget bad og nyt køkken.
Hos Vidar Ejendomme bestræber vi os altid på at tage hensyn til hverdagen, og derfor tænker vi smarte indretningsløsninger ind i boligerne, så de gavner beboerne i deres dagligdag.
Fjernaflæste forbrugsmålere
Pr. 1/1-2027 skal der være fjernaflæste målere på alt vand og varme – således lejerne har mulighed for at følge deres forbrug løbende. Vi har i Vidar Ejendomme siden 2018 anbefalet alle vores ejere at få sat målere på. De få ejendomme, der mangler, er vi opmærksomme på, og vil kontakte ejerne inden for den nærmeste fremtid for at få dette arbejde igangsat. Vi hjælper ejerne med hele processen – alt fra at indhente tilbud, til varsling af lejere og igangsætning af arbejdet.
Tidregistrering
EU præsenterede et nyt lovkrav om tidsregistrering, som betød at alle ansatte skal registrere deres arbejdstid fra den 1. juli 2024. Her har Britt, som er ansvarlig for vores strategiindsats ”Smarte Processer”, været på forkant, og det har betydet, at hele vores team siden 1. december 2023 har registreret deres timer.
Forsikringsmægler
Endnu en nyhed er, at vi efter nærmere overvejelser har valgt at skifte forsikringsmægler. Her er RUCA blevet vores nye samarbejdspartner, som vi har valgt, skal sørge for at forsikre vores kunders ejendomme bedst muligt, og til en konkurrencedygtig pris. Vi har i samarbejde med RUCA valgt at tilbyde vores kunder et forsikringstjek, så I også kan få jeres forsikringer gennemgået. Vi glæder os meget til vores samarbejde med RUCA. Kontakt vores administrationschef Lone Holm, hvis I ønsker at høre nærmere.
Kundeweb
I sidste nyhedsbrev introducerede vi Vidar Ejendommes webløsning, for dig som ejer/bestyrelsesmedlem. Dette styringsværktøj gør det lettere for dig at følge med i din ejendomsportefølje både driftsmæssigt og ejendomsmæssigt. Denne løsning var tidligere en betalingsplatform, men nu har vi i samarbejde med Unik gjort adgangen til denne gratis.
Derfor opfordrer vi alle vores ejendomsejere til at benytte sig af denne mulighed, og tage en dialog med den primære ejendomsadministrator eller vores administrationschef Lone Holm.
Gennem alle vores forskellige tiltag, som går fra ledergruppen til ejendomsoptimering forsøger vi at fremtidssikre Vidar Ejendomme, så du som samarbejdspartner fortsat oplever os, som nærværende, nytænkende og som en forlængelse af din forretning.
Husk at du altid er velkommen til at kontakte Marianne eller Lars, såfremt du har noget, du ønsker at drøfte.
Du kan også følge Vidar Ejendomme på de socialemedier