Vidar Ejendomme | job-regnskabsmedarbejder

Har du styr på debet og kredit – og har du samtidig lyst til at være en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab?

Så er det måske dig, vi leder efter hos Vidar Ejendomme.

Vi søger en engageret og selvstændig regnskabsmedarbejder, som har lyst til at blive en del af vores regnskabsteam og være med til at sikre høj kvalitet i den daglige økonomi for vores kunder.

Hos Vidar Ejendomme arbejder vi med administration af foreninger og investeringsselskaber, og du får derfor en spændende og varieret hverdag, hvor din regnskabsfaglighed kommer i spil på mange forskellige områder.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • Bogføring og løbende afstemning for foreninger og investeringsselskaber
  • Fakturahåndtering i workflow
  • Udarbejdelse af fællesregnskaber
  • Afstemning af vand- og varmeregnskaber
  • Udarbejdelse af budgetter
  • Gennemgang og klargøring af materiale til revisor
  • Afstemninger og kvalitetssikring af regnskabsmateriale
  • Løbende dialog og samarbejde med administratorer, kunder, revisorer og kolleger
  • Andre regnskabsrelaterede opgaver, som naturligt følger med ejendomsadministration
 

Vi lægger vægt på, at vores regnskabsmateriale er korrekt, gennemarbejdet og af høj kvalitet. Derfor arbejder vi også med løbende sparring og kvalitetssikring på tværs af teamet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med regnskabsarbejde – gerne fra ejendomsadministration
  • Har erfaring med bogføring og afstemninger
  • Har forståelse for regnskaber, budgetter og materiale til revisor
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Er grundig og har blik for detaljen
  • Kan tage ansvar for dine egne opgaver og samtidig spørge om hjælp, når det er nødvendigt
  • Har gode samarbejdsevner og trives med at være en del af et team
 

Det er en fordel, hvis du allerede kender til ejendomsadministration, fællesregnskaber samt vand- og varmeregnskaber, men det vigtigste er, at du har den regnskabsfaglige grundforståelse og lysten til at lære.

Hos os er du en del af et fællesskab

Hos Vidar Ejendomme tror vi på, at glade og kompetente medarbejdere skaber de bedste kundeoplevelser.

Vi er en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og har plads til både faglighed, humor og en snak hen over skrivebordet. Vi tror på, at vi bliver bedre, når vi bruger hinandens kompetencer – og at man ikke behøver sidde alene med en udfordring.

Vi har et stærkt fællesskab på kontoret, hvor vi både arbejder seriøst med vores opgaver og husker at have det godt sammen i hverdagen.

Vores værdier er ikke bare ord

Hos Vidar Ejendomme arbejder vi hver dag med vores fire værdier:

Trivsel · Service · Kvalitet · Engagement

Værdierne er en vigtig del af vores måde at arbejde på – både med hinanden og med vores kunder.

Vi har en ambition om at være kundernes foretrukne administrator, og derfor betyder det meget for os, at vi leverer høj kvalitet, er engagerede i vores arbejde og tager ansvar for de opgaver, vores kunder har betroet os.

Vi har en klar strategi for, hvor vi gerne vil hen, og vores medarbejdere er en vigtig del af den rejse.

Hos os skal der være plads til at tage ansvar, komme med idéer og være med til at udvikle både arbejdspladsen og den måde, vi løser vores opgaver på.

Vi er et ”Vi” hos Vidar Ejendomme og ikke et ”jeg”.

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret stilling i en virksomhed i udvikling
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab med flere årlige sociale arrangementer
  • Mulighed for ansvar og faglig udvikling
  • Frokostordning, sundhedsforsikring og god pension
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, service, kvalitet og engagement
  • 37 timer om ugen eller efter aftale med fleksible arbejdstider
  • Løn efter kvalifikationer
 

Hvis du gerne vil være en del af et team, der arbejder efter, at vi er et VI hos Vidar, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Ansøgningen samt CV bedes sendes via nedenstående formular.

Din ansøgning behandles naturligvis fortroligt, og der vil løbende blive indkaldt til samtaler.

Evt. spørgsmål til stillingen bedes rettet til Ejendoms- og udlejningschef Kausi Ilangkovan på mail: kil@vidarejendomme.dk.

Vi holder samtaler løbende, og vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Så send gerne din ansøgning og CV allerede nu – vi glæder os til at møde dig og høre, hvad du kan bidrage med til vores team.

Vidar Ejendomme ApS er et administrationsselskab etableret i 2006 i hjertet af Aarhus og beskæftiger 30 medarbejdere. Administrationsporteføljen er på over 5000 administrationsenheder og mere end 492.000 m2 bebygget areal, fordelt på ejerforeninger, udlejningsejendomme og ejendomsselskaber. Læs mere på www.vidarejendomme.dk.

Ændret åbningstid i uge 28-33

Telefon

Alle dage: 10:00 – 14:00

Kontor

Man – tor: 09:00 – 15:00

Fre: 09:00 – 14:00