(+45) 89 37 00 00 mail@vidarejendomme.dk

09-04-2021

Moderniseret Normalvedtægt Og Nye Digitale Muligheder

Ny lov om ejerlejligheder

Vi har tidligere skrevet om den nye lov om ejerlejligheder, som trådte i kraft den 1. juli 2020. En lovgivning, som blandt andet har medført en ny version af Boligministeriets normalvedtægter for ejerforeninger.  

Med den nye lov er der fra den 1. januar 2021 en ny og mere tidssvarende normalvedtægt gældende for ejerlejligheder. Har man som ejerforening IKKE en særvedtægt, erstatter den nye normalvedtægt den tidligere. Har man som ejerforening en særvedtægt, vil den fortsat gælde. Det kan dog for nogle ejerforeninger være en fordel at erstatte utidssvarende særvedtægter med normalvedtægten. Det vil en gennemgang af de nuværende vedtægter kunne vise.  

Der er mange nye gode tiltag, man kan medtage som ejerforening, og der vil også være nye bestemmelser i den nye lov om ejerlejligheder, som gælder, hvis man som ejerforening har en særvedtægt.  

Så normalvedtægt eller særvedtægt? Det er der ikke et enkelt svar på. Derfor er det en god idé for ejerforeninger at få gennemgået og ajourført vedtægterne. Men det kan være en svær og tung opgave.  

Her i nyhedsmailen giver vi en introduktion til nogle af de ændrede paragraffer i normalvedtægten – og vi står klar til at rådgive din ejerforening om, hvad der vil være hensigtsmæssigt for jer.  

Ændrede paragraffer i normalvedtægten

§ 6 Nyt, at der kræves flertalsbestemmelse på 9/10-del ved salg af større grundareal eller væsentlig fælles bestanddel.

§ 8 Er en ny bestemmelse benævnt Generalklausul. En bestemmelse om, at man ikke kan træffe beslutninger, der medfører en utilbørlig fordel for visse ejere. Denne bestemmelse er en minoritetsbestemmelse, hvor man skal definere ”utilbørlig fordel”.

§ 12.2. Ny begrænsning i at ”En ejer kan kun afgive én stemme pr. afstemning i henhold til fuldmagt fra en anden ejer”. En ejer kan således ikke indsamle flere stemmer end en fuldmagt. Der kan gives bestyrelsen fuldmagt til at stemme på egne vegne.

§ 16. Bestyrelsen skal tegne bestyrelsesansvarsforsikring med mindre, at generalforsamlingen har besluttet andet.

§ 17 Et nyt tiltag vedr. kommunikation som gøres mere tidssvarende, så al fremadrettet kommunikation sker via mail eller lign. Det er også ejerne, som har forpligtelsen til at underrettet om ny mailadresse. Ejere, som ikke kan modtage post via mail, er fritaget.

§ 22 Er en ny bestemmelse med bod, som man kan anvende, hvis ikke ejere forsømmer deres pligt.

§ 23 Omhandler eksklusion.

§ 24 Overførsel af udlejerbeføjelser. Spændende bestemmelse i tilfælde af, at udlejet ejerlejlighed ikke efterlever vedtægt eller husorden. Så kan ejerforeningen ophæve et lejemål.

§ 30 Omhandler meddelelse ved udlejning. Så man kan vedtage at lægge en begrænsning ind på maks. 4 korttidsudlejninger om året og maksimal 30 dage. 

Markedet for udlejning – tjek på tendenserne

Der er i dag mange lejeboliger på markedet. Det skyldes blandt andet, at renten er lav, og at der politisk er fokus på boliger til især unge. Det store udbud betyder, at prisen skal være skarp. Men prisen gør det ikke alene. Man skal arbejde hårdt og lave en god fremvisning, som man følger op på. Og så skal man være til stede med de rigtige billeder, film og tekster på Facebook og Instagram. 

Tydeligt er det, at de unge er til nybyggeri og bekvemmelighed. Opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler er nærmest en selvfølge. Samtidig vil de gerne bo tæt på andre unge. Til gengæld går de gerne på kompromis med størrelserne på værelser, når blot stuen er stor. At vi kender historien om flere af vores byggerier, idet vi selv har været med til at opføre dem, giver tillid og troværdighed. Vi vil det bedste for vores lejere og ejere, så alle bliver tilfredse.

Så konkurrencen er en anden, og man skal mestre flere discipliner, når man udlejer boliger. At man kerer sig om udlejning er afgørende. Det er det, vi hos Vidar Ejendomme uddanner vores medarbejdere i – og de ved, at når verden forandrer sig, så følger vi med. 

Større fleksibilitet med digital løsning

I Vidar Ejendomme holder vi fast i den gode personlige kontakt og vil samtidig gerne bruge de nye digitale muligheder. Vi tilbyder nu en løsning, hvor ejendomme kan logge sig på vores system for at se regnskaber og trække balance- og kontospecifikationer. En løsning, som giver en stor fleksibilitet, og som er udviklet med fokus på, at sikkerheden skal være helt i top.

Kontakt Camilla Skree Sørensen på telefon 8937 0006, hvis du vil høre mere om den nye digitale mulighed. 

Vær med til at hjælpe de unge videre

Sådan lyder opfordringen fra Marianne Riisbøll Præstegaard, der er administrationschef og partner i Vidar Ejendomme. En opfordring hun uddyber i denne artikel, hvor Rune, der er en af Vidar Ejendommes praktikanter, fortæller, hvad han får ud af at prøve kræfter med ejendomsadministration i det virkelige liv. 

Du kan også følge Vidar Ejendomme på de socialemedier